Grumpy isa #6

Isabella Leonora

“Så var man lige tilbage på bloggen (starter godt ud med at omtale mig selv i tredje person entalt, for at sende irritationsenergien godt fra start) En sætning jeg aldrig havde troet, jeg skulle få muligheden for at skrive ned. Jeg har endnu engang været lidt væk. Så kunne det jo derimod være sjovt at sige, man har haft travlt med fede pre-parties på Jupi, brunch i New York i farmors penthouse og begivenheder som Wang x H&M, hvor jeg slæbte alle mine knogler ihjel med poser fyldt til randen med tøj, men det er ikke just det, jeg har foretaget mig i min stille stund. Hvad, der er mere realistisk, er begivenheder som at græde i fosterstilling over sølle karakterer i matematik, lavet afleveringer i fag, jeg ikke vidste fandtes og læst bøger hele natten. Jeg har dog også givet mig selv lov til at holde af andres dumheder, så jeg kan føle mig som et optimalt menneske og bare trække en smule på smilebåndet, for det er jo egentligt det, jeg bedst kan lide. Jeg bed især mærke i et indlæg, der selvfølgelig er skrevet af Fie Laursen, der omhandler en af hendes mange ture til det vilde Amerika. Denne gang havde hun valgt at besøge en fremmed, ældre mand, fordi han var rig, og kendte Drake. Og når en fremmed, ældre mand fortæller dig over Facebook, at han er rig, og kender Drake, så ved vi jo alle sammen, at det er sandheden. Fornem uanede mængder af sarkasme. En ting er vel, at man tager på denne her rejse med sine forældres opbakning, det er vel bare, hvad det er. De ord, der falder for min tunge er nok mest idioti og dumhed på højere niveau. En anden ting er så, at det hele skal skrives i en længere novelleform, som jeg fristes til at smide ind under genren science fiction, på grund af de utroværdige elementer hendes fine historie indeholder. Jeg vil ikke råde jer til at læse det. Det tager en krig, og minder mig bare om, hvor mange mennesker i universet, der blogger uden nogen som helst form for sprogforståelse. Av, hvor det skærer i mine øjne i ny og næ.”