summerfavesHvis I ikke skulle have opdaget det er sommeren nu officielt over os! Solen skinner, folk har lige et ekstra smil i overskud og man kan endelig benytte sommertøjet, mens man ængsteligt flasher de vinterblege ben. I anledning af dette, har jeg lavet en lille samling over nogle af mine favoritter her til sommer.

1. Karen by Simonsen x Prego Eyewear briller

Disse nye solbriller er mine absolutte favoritter. Den lyse farve er sindssygt sommerlig og kan bruges i sammenhæng med sæsonens gennemgående 70’er referencer. De kan bruges fra man står op til solen går ned og er også brugbare indendørs. Jeg er lykkelig for dem! I kan finde hele kollektionen i Synoptik her til sommer!

2. Estee Lauder “Spotlight”

Mit favorit produkt om sommeren, når en foundation bliver for tung! Det er en let cream, du putter uden på din fortrukne fugtighedscream. Den dækker ikke super meget, men udligner din hudfarve så du slipper for at blive helt rødblusset.

3. Georg Jensen ring

Et lidt ældre smykke, jeg fik til min konfirmation af en veninde. En evig klassiker som jeg stadig er super glad for og som kan spice en let sommerkjole lidt op.

4. Recens Paper

I sidste uge lancerede min søde veninde Elise, anden udgave af hendes magasin Recens Paper i Wood Wood! Vi havde en sindssygt hyggelig aften med efterfest på baren Kolonien, her i København. Jeg er så stolt af at se hvordan udviklingen er gået fra det første magasin til nu, hvor det er blevet et utroligt smukt, sejt og inspirerende magasin. Jeg glæder mig til at fortælle jer om en masse projekter omkring det, som jeg er med inde over! Indtil da synes jeg i skal købe det i Wood Wood eller online på Recenspaper.com – i vil ikke fortryde det.