spring talk

selvmodsigende bæredygtighed

bæredygtighedSAKS POTTS FUR / ECO JUHLDAHL SHAMPOO AND OIL / NOT-SO-DANISH AVOCADOS

Forleden havde jeg en ret spændende samtale med en ven af familien. Det gav mig inspirationen til dette indlæg, der som titlen antyder, drejer sig om folk der fremstiller sig selv som værende guds gave til menneskeheden.

Typen, der er super spelt-type, og køber et produkt der er parabenefrit og ikke testet på dyr.. Men som til gengæld render rundt i en kaninvest og læderbukser.

Folk der fortæller Gud og hver mand om, at nu har de lige købt en kjole fra H&M Conscious linje (skidegodt koncept btw.), alt i mens de kaster avokado i kæften, som gjaldt det liv eller død. Disse avokadoer er højst sandsyneligt blevet fløjet omtrent 10 gange rundt om jorden i deres levetid, for at blive pumpet op med flere kemikalier end en 18-årig på Sunday, udelukkende for at få den pæne og gode konsistens som du kan putte på rugbrød og herefter promovere på diverse sociale medier. Du er rigtig nok sund og god ved miljøet hva?

Det der irriterer mig grænseløst er at folk påstår og har utrolig travlt med at prædike om egen uskyld, når de i virkeligheden ikke har nogen idé om hvad de snakker om. Selvom du sidder i en fakepels (af moralske årsager) er du jo stadig med til at promovere pels som værende en trend. Det er slående som man kan bruge alle aspekter af sin livsstil som en form for promovering. Vi sætter alle elementer i brug for at fremstå som den bedst mulige version af os selv. Der er stor forskel på at fremstå og at være.

Min pointe er blot, at før man kaster sig selv op på en biodynamisk piedestal, bør man måske lige tænke det igennem og gøre det helhjertet, fremfor udelukkende at promovere brudstykker af din tilværelse. Jeg selv, er naturligvis til dels også skyldig i dette. Dog har jeg selverkendelse nok til lige at tænke mig om en ekstra gang, inden jeg kaster rundt med fortællinger om mit miljø-og dyrevenlige hjerte.

Det var dagens sure opstød. Håber i har det skønt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

spring talk