lately

lately1Synes ikke I skulle snydes for en smuk lille kollage med tilfældige billeder fra det sidste stykke tid. De to øverste er fra så sent som I fredags hvor jeg holdt en hyggelig aften med nogle venner og lækre drinks. Blandt de inviterede var de to lækre mennesker der poser så fint til venstre, nemlig Vincent og Hanna. Vi fik – blandt andet;) – en mega lækker drink lavet på Cherry Heering, appelsinjuice og pellegrino vand! Det smagte mega godt, især med en lille skive agurk i, til at holde det friskt. Nederst til venstre ser i et lidt ældre billede af min søde veninde Johanna, som jeg spenderede dagen i går med. Vi spiste tømmermændsbrunch indholdende pomfritter og hyggede. Dagen endte hjemme ved mig hvor mine forældre holdt middag til sent ud på aftenen. Næste billede er katten Khat. Det er godt nok lige et par uger gammelt men synes bare ikke rigtigt jeg kunne være bekendt, at lade jer være det foruden. Det er min veninde Sara’s kat og ja.. Billedet siger alt. Sidst men absolut ikke mindst har vi min lille BFF (lol) Vanessa. Bare et billede fra én af vores utallige kaffe dates hvor hun lige var lidt lækker.

Hvad har I lavet på det seneste?

fallfallfall

outfit4Jakke: Nasty Gal / Trøje og taske: Proenza Schouler / Nederdel: Not Shy / Sko: Tamaris

Dette var mit outfit forleden, skudt af smukke Michella. Ja.. Jeg er tydeligvis meget glad på det sidst billede. Husker ikke over hvad præcis. Har uanset hvad, havde jeg det også sådan i går! Efter skole var jeg oppe og træne i Sporting Health Club for første gang og det var super sjovt (jordens største løgn, træning er ikke sjovt – men det er blogger agtigt at elske det). Derefter havde jeg en aftale med min søde veninde Alberte og vi ævlede løs i et par timer, efter lidt for lang tids adskillelse. Går rigtig rundt og glæder mig for tiden, da jeg jo skal i praktik ved Scoop Models i næste uge! Det er så optur at jeg har fået plads derinde og jeg kan slet ikke vente med at komme ind og udforske branchen på tæt hold. Savler bare ved tanken om deres kontor som, no doubt, er det flotteste i hele København!

Har i fundet praktikplads? Og hvis det er ved at være noget tid siden; hvor var i så henne?

picture pastel perfect

perfect fall

Jeg har spenderet tre leksioner på at producere dette vidunder af en kollage, der indeholder alt hvad hjertet begærer. Solbrillerne fra Calvin Klein, er allerede på vej til mig faktisk… Hov. Jeg ville dog ikke have noget som helst imod at resten også landede i min garderobe asap. Den smukke, smukke bomberjakke fra Sonia Rykiel har førhen floreret rundt i diverse kollager her på bloggen, og jeg har stadig ikke taget mig sammen til at købe den, da den koster det hvide ud af øjnene. Hele outfittet viser lidt, hvordan jeg ville fortolke det sporty skolelook. Er helt forelsket i sneakers’ne også. Jeg, som troede at Jeffrey Campbell’s sidste salgsdato var overskredet. Jeg trækker mine ord i mig og savler over dette lille par af himmel-stykker. Når jeg er i skole, bruger jeg rigtig meget tid på at skrive noter og det gør jeg egentlig også uden for. Derfor ville jeg alligevel dræbe for denne lille overflodagtige notesbog fra Mulberry. Den måtte meget gerne ligge i en DKNY x Opening Ceremony rygsæk sammen med det cute, pastel pudder computercover, der lidt ligner en konvolut.

Hvad synes i om looket?

10 signs you’re from copenhagen

stemning3 kopiPhoto by me / Soundvenue Magazine

Jeg har længe gået rundt og tænkt over, hvad der i grunden kendetegner en typisk københavner. Med hjælp fra min veninde Benedicte og ved at tage udgangspunkt i mig selv og mine observationer, er jeg kommet frem til følgende liste, der tilsammen udgør en latterlig københavner som jeg selv. Det skal naturligvis tages med et gran/kilo salt.

1. Ligegyldigt om det er -30 grader, så skal den nye jakke altså vises frem. Jaja, måske er det mere en overgangsjakke men med et Lala Berlin tørklæde og et par støvler går det nok alligevel. 2. Der bliver brugt flere penge på overpris-kaffe i pæne kopper og juice fra Joe & The juice end på huslejen (som ellers typisk også er alt for dyr), og hver eneste gang du har spenderet 50 kr. på dette, overbeviser du dig selv om at den var det værd.  3. Du skider højt og helligt på de regler der måtte være i Kongens Have, men så snart en turist vover på at sætte sig op på en cykel derinde, i dit nærvær, så er det bare SÅ respektløst. 4. Din cykel skal med over ALT og du glemmer altid hvor du har sat den. 5. Du bilder dig selv ind at raw food smager godt. 6. Du anser dig selv som værende stamkunde i Holly Golightly selvom du aldrig har købt noget der. 7. Du går basically med hue, tørklæde og solbriller året rundt. Du skulle jo nødigt blive genkendt af din venindes veninde der følger dig på Instagram. 8. Du læser ikke magasiner. Jovist, du køber dem og tager også et fint billede af dem sammen med din Yogurt Shop morgenmad, men der går grænsen også. 9. Du har boykottet strøget (udover Zara) og går nu konsekvent kun rundt omkring Gammel Mønt, Ny Østergade, Pilestræde og Grønnegade. Så er du også altid tæt på Fredco’s hvis det pludseligt skulle ske, at du blev sulten ovenpå alt det shopperi. 10. Du har modtaget kaffe-stempel-kort til samtlige kaffebare i byen og også formået at smide samtlige af disse væk.

Jeg kunne fortsætte, haha! Kan i se jer selv i noget af det? Og har I nogle tilføjelser?

I won!

HVAD SKER DER! I går offentliggjorde modefotografen Lara Jade på sin facebook-side, at jeg har vundet en gratis plads på hendes workshop i London, d. 10/11 november. Jeg kan slet, slet ikke forstå det. Lara Jade er oprindeligt fra England og bor nu i New York hvor hun arbejder fuldtid som modefotograf. Hun har skudt for magaziner som Elle, Vogue Japan, The Observer, Nylon og mange flere. Og så er hun kun 25 år. Jeg deltog uden de store forhåbninger, men delte på min facebook at folk meget gerne måtte like min kommentar, så hun mere sandsyneligt ville læse den. Det endte med at min kommentar fik 100+ likes og ja, så skete det.

Kan slet ikke beskrive hvor glad og spændt jeg er! Det var Lara Jade’s bog “Fashion Photography 1o1” der i sin tid fik mig til at starte med at fotografere mode. Den bruger jeg stadigvæk enormt meget! Købte den da jeg var 13 på en skoletur til London og siden da har jeg drømt om en dag at møde hende, men jeg havde aldrig nogensinde troet at det rent faktisk ville ske! Jeg er så overordentligt taknemmelig og kan slet, slet ikke vente med at komme afsted! Ovenfor kan I se en video, backstage fra en af hendes seneste workshops i Californien.