Sonia Rykiel Pre-Fall 2015

fashion week guide

stemning4photo by me at CPHFW AW14

Det er ikke alle der har mulighed for at deltage i shows under den københavnske modeuge. Derfor har jeg strikket en komplet guide sammen til alle jer, som gerne vil deltage i nogle fede arrangementer alligevel og som gerne vil følge med fra mobilen. Det kan virke lidt uoverskueligt med alle de events der ligger sammenpresset på få dage, så nedenfor er derfor en liste over arrangementer som jeg forsøger at finde tid til, når ikke jeg stresser rundt med mit kamera om halsen. 

WHERE TO GO?

Meget apropos mit seneste indlæg, så kommer Nathalie Rykiel (datter af Sonia Rykiel og nuværende kreativ direktør i modehuset) til lille København. Derfor kan man kl. 16. d. 31. Januar, komme til Den Sorte Diamant og høre hende snakke med en af mine favorit journalister, Stephanie Surrugue. Det er ikke en begivenhed jeg har tænkt mig at misse, så derfor har jeg også allerede sikret mig billetter, med min veninde. Er sikker på det nok skal blive helt vildt spændende og jeg glæder mig sindssygt meget! I kan læse mere om arrangementet HER

La Glace er uden tvivl det bedste konditori i København. Hvert år samarbejder de med en designer og kreere nogle skønne kager. I år er det Lola Romana shoes som de laver macaroons med. Jeg har planer om at kigge forbi! La Glace ligger ved Skoubogade 3 i Indre By.

Fra onsdag (28.) til søndag (1.) præsenterer Copenhagen Fashion Film en Pop-Up Cinema med en hel masse spændende film relateret til mode. Personligt er jeg helt vild med film om den mest elskede/forhadte branche som er modebranchen. Det giver en helt speciel indsigt og jeg håber SÅ meget at jeg kan nå at kigge forbi. Især håber jeg at kunne få set premieren på filmen “CPNHGN FSHN WK” som er instrueret af Thomas Yong.

WHO TO FOLLOW?

I disse dage hvor alt bliver delt på et splitsekund via diverse sociale medier, er der rig mulighed for at følge med frontrow til alle de store modeshows. Det gælder naturligvis også den danske, så herunder en lille liste med hvilke profiler der er essentielle at følge, hvis man gerne vil være på forkant med de kommende kollektioner eller måske se sneakpeaks fra backstage.

Instagram: @preadlydk / @soundvenue / @fashionfrog / @frederikke_brasch / @thestylecavalry / @cphfw / @danishfashioninstitue / @fashionpostdk / @scoopmodels
Naturligvis også mig, haha, som du kan finde på @emmamatell. Jeg kommer til at poste en masse både foran og bagved catwalken.

Hjemmesider: n-degrees.com / trineswardrobe.dk – her ender mange af mine backstage billeder) / soundvenue.dk – her ender mine streetstyle billeder /  le21eme.com / Fashion TV by cphfw

Der vil naturligvis også blive opdateret så meget som muligt, her på bloggen. Dog nok først efter modeugen da jeg er helt ristet undervejs.

Jeg håber det kunne bruges og at vi ses rundt omkring i det københavnske landskab!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sonia Rykiel Pre-Fall 2015