Streetstyle favorites

copenhagen guide

guideSom jeg skrev i mit forrige indlæg, så har jeg lavet en guide til København for det nye magasin Recens Paper. Jeg tænkte at oversætte lidt af den til dansk og dele den her på bloggen. Måske kender i de fleste af butikkerne, da den jo er rettet mod folk fra andre dele af skandinavien. Dog tænkte jeg at i måske alligevel kunne finde et enkelt sted eller to, som i ikke kendte i forvejen.

Kaf’Bar 9
Antonigade 9 & Kompagnistræde 9
De her to hyggelige kaffebare er mine foretrukne steder at tage en pause fra shoppingen, drikke kaffe med venner eller bare sidde og lave lektier. Stort set alt er økologisk, kagerne er hjemmebagte og kaffen er himmel på jord. De har også nogle lækre snacks og en dagens ret. Indretningen er nærmest som en lille stue og et køkken og da der ikke kan være så mange er stemningen virkelig hyggelig og intim. Der ligger desuden de lækreste coffeetable bøger, store modemagasiner m.m. som man kan kigge i. Et lille tip er at bestille en varm æblemost “deluxe” (står ikke på kortet) hvis du har ondt i halsen eller måske ikke er så meget til kaffe. Det er varm æblemost fra dem der også leverer til Noma og så med chili, ingefær og citron. Smager SÅ godt.

Serenity Cupcakes
Grønnegade 32
De fleste kan nok godt skrive under på at blodsukkeret nemt kan falde når man har vandret op og ned af strøget, kringlet sig gennem de små stræder og mistet pustet i Magasin. Heldigvis er der en redning! Den hedder Serenity Cupcakes og er placeret helt perfekt, lidt over gadeplan i hyggelige lille Grønnegade. Indretningen er vildt fin. Lidt romantisk og man får associationer til et romantisk pigeværelse. Bag disken står ejeren, søde Mariam, klar til at servere hendes umådeligt lækre cupcakes. Der er altid 5-7 forskellige slags at vælge mellem, og der er noget for en hver smag. Oplevelsen er gennemført og helt klart et must når man er i København.
Tjek hjemmesiden serenitycupcakes.dk

O-S-V
Peter Hvitfeldts Stræde 4
Absolut en af de bedste 2nd hand butikker i København. Mærkerne er i den eksklusive ende og derfor er priserne heller ikke helt lave. Derved ikke sagt at man ikke kan finde noget til en god pris, for det er bestemt ikke sandt. Det er stort set altid muligt at gøre et eller andet kup og der er ofte nye varer. Rigtig mange store bloggere og andre mennesker i modeindustrien vælger også at sætte deres aflagte tøj til salg lige netop der. Ofte kan man derfor også finde tøj der stadig er i butikkerne – bare til en lavere pris!
Tjek deres hjemmeside ud, hvis du vil vide mere: o-s-v.dk

Storm Fashion
Store Regnegade 1
Om man har penge til shoppe der eller ej, så er den her butik besøget værd. Vi er helt oppe i den ende hvor de fleste af os dødelige mennesker bare kan stå og savle, nu mindre man har sparet virkelig meget sammen. Givenchy, Céline, Kenzo – you name it. Men det er ikke engang det bedste. Deres udvalg af kæmpestore, lækre mode, kunst og kulturbøger er fantastisk. Men udover alle de her kæmpestore mærker giver de også plads til ukendte/upcomming designere, alle udvalgt med ekstremt god æstetisk sans. Man kan i butikken finde et sortiment af stort set alt der er værd at bruge penge på.. høretelefoner, kunst, musik, smykker, ANYTHING!
stormfashion.dk

Episode Vintage
Larsbjørnstræde 31
Den bedste vintage forretning hvis man leder efter noget mere street. Fabelagtige priser og du finder alt fra gamle italienske kjoler til Buffalo støvler. Så hvis du skulle have forvildet dig til pisseranden – det kalder man området – så kig ind! Jeg lover at du ikke vil fortryde det. Personalet er altid venligt og generelt er der en vildt fed atmosfære. Jeg kan altid finde noget derinde – har faktisk lige købt en gammel, dukke-agtig, babyblå kjole som jeg glæder mig usandsyneligt meget til at bære under modeugen. Med gulddetaljer. Selvfølgelig.

Håber det kunne bruges!

2

  • Har først lige fået øjnene op for dig idag, efter en anbefaling fra Sillewho. Hold da op en super fin blog! Glæder mig til at følge dig fremover, samt få gavn af din super fine guide.

    Knus mathildesunivers.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Streetstyle favorites