ugens grumpy isa #3

guilty pleasures

1920488_513448465440109_1341738269_nModel: Laundress / Picture by me

Om vi vil indrømme det eller ej, har vi nok alle en mental liste over guilty pleasures. Både i forhold til mad, musik og livet generelt. Jeg har i hvertfald en (lang) liste, som jeg nu kaster ud i cyberspace.

1. “It’s Britney, bitch.” – jeg har spenderet en lidt for stor del af mit liv på, at lade mine øre voldtage af en af vores tids største tragedier (udover Lindsey Lohan selvfølgelig). Jeg har altid været tiltrukket af idéen om de der helt karakteristiske, ødelagte Hollywood-ikoner og dette er Britney Spears et skoleeksempel på. Barne-stjernen der fuckede op. Indrøm lige at du også kan halvdelen af hendes sange udenad! Mine absolutte syndige fornøjelser er Womanizer og Lucky. Hendes musik er virkelig dårlig, men jeg har det sådan, at hvis hun kan overleve 2007, så kan jeg også godt komme igennem min mandag morgen.

2. CLICK MIX! Absolut bedste pose slik der nogensinde har eksisteret. Uovertruffen, ingen over – alle under. Jeg æder det i virkeligt, virkeligt ulækre store mængder og grænsen er så godt som ikke-eksisterende. Det geniale er jo, at de ikke er så store, så man kan dosere den perfekte mængde slik i munden hver gang. Den bedste i selve posen er den lille lakrids-kringle. Min mor køber det også altid og gemmer alle lakridskringlerne til mig, for de er simpelthen det, der holder mig levende på daglig basis. Benzin til min sjæl.

3. ALT for dyre magasiner. Jeg bruger en pinligt stor procentdel af mine penge hver måned på, at købe skinnende modeblade der bare virkelig koster alt for meget. Det går simpelthen ikke, hvis ikke jeg har de nyeste udgaver af Cover, Eurowoman, Elle og Vogue liggende på mit skrivebord. Det spædes så op med en masse andre magasiner, der sporadisk også rammer min stabel. Det kunne være VS, Acne Paper, Note Magazine, SSAW eller bare alt der koster over 100 kroner og har pæne serier.

4. Bogmærkelinier. What the hell, tænker I. Med god grund. Jeg nyder alt for meget at sortere mapperne i min bogmærkelinje og lave perfekte mapper. Det kunne for eksempel være mit seneste mesterværk “Fashion sites” som indeholde ALT hvad man skal bruge når man er i skole og keder sig. En samling af de bedste underholdende og inspirerende blogs og hjemmesider. Derudover har jeg også mit mesterværk “Information” hvor jeg har en samling af de vigtigste nyhedssites samt spændende og informerende artikler of all kinds. Ja, jeg er indbegrebet af en freak. Men det betyder meget for mig at ALT på min computer er organiseret.

5. Take-away/to-go-alting. Mad, kaffe, kage. Alt der kan proppes ned i en pose og nydes et andet sted end hvor det originalt blev tiltænkt er lige mig. Jeg elsker at hente noget god mad og sætte mig på en bænk i Nyhavn og spise det, fremfor på den hyggelige restaurant hvor det er hentet. Jeg ved ikke hvad der er med det, og jeg ved heller ikke hvorfor det egentlig er guilty. Det er bare pisse hyggeligt og pisse underligt. Om man vil det eller ej, så ser det altså også godt ud at gå rundt med en to-go kaffe. Det er jo nærmest blevet et fashion-accessories nu om dage der bare skriger “Jeg havde ikke tid til at sætte mig og nyde den, but I need it because I’m so fucking busy”.

Jeg vil meget gerne undgå at føle mig som jordens største taber, så hvis I lige kunne smide en kommentar om, hvad jeres gulity pleasures er, ville det gøre mig umådeligt glad.

1

  • Laura

    Hej Emma, dejligt indlæg først og fremmest! Du skriver, at du læser SSAW – hvor får du fat på det i København? Jeg er model i en serie i det nye nummer, og jeg ville super gerne have fingre i det men har endnu ikke fundet en forhandler.. Håber, du kan hjælpe, tak! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ugens grumpy isa #3