unpolished - odalisque magazine

2 cool 4 school

clueless10

 

Så er et nyt skoleår gået igang. For mit vedkommende er det, det 9. og sidste år i folkeskolen. Lidt før ferien rykkede jeg over på en ny skole og jeg er allerede blevet utroligt glad for min nye klasse. At være de ældste på skolen er også noget særligt; det kan jeg allerede nu mærke! Vi snakker allerede om sidste skoledag, eksaminerne føles som om de er lige om hjørnet og vi bliver konfronteret med den uendelige mængde fremtidsmuligheder vi har og indgangskravene hertil. Men det var faktisk slet ikke det, som det her indlæg skulle handle om. Jeg har nemlig lavet en lille liste til jer over nogle af de essentielle ting, som jeg har med tilbage på skolebænken.
1. En to-go kaffekop, fyldt helt op til randen med varm kaffe. Det er fandme vigtigt for at komme nogenlunde levende igennem den første lektion, en regnfuld mandag morgen. 2. En god læbepomade er rigtig god at have med. Jeg kan anbefale Burt’s Bees, som er et super lækkert mærke der laver nogle rigtig gode produkter. 3. Trine’s Wardrobe tørshampoo. Den er nu mest til hvis du er kommet lidt for sent ud af sengen og ikke lige er nået i bad. Så kan du nok godt snige dig ned på toilettet og fixe hår-situationen – det har i hvertfald reddet mig op til flere gange. 4. En eller anden form for computer, smartphone eller tablet hvorfra du kan komme ind på Manrepeller.com. Jeg sværger til den blog, når jeg desperat prøver at komme igennem en dødssyg geografi lektion. Men husk (!!!) altid at lave, bare lidt, noter samtidigt eller copy+paste noget fra nettet ind i Word, så du har noget at vise, når din lærer vil se de noter du har stirret så ihærdigt på, og ligefrem grint af.  5. En pæn notesbog. Jeg prøver altid at gøre mit bord så pænt som muligt. Det får mig af en eller anden årsag bedre gennem dagen, hvis alle mineing ser fine og ordentlige ud. Tommelfingerregelen er, at bordet altid skal være insta-worthy! 😉 6.  En snack af en eller anden art. Man bliver jo altid sulten i løbet af dagen. Om det er en lille box med nødder, noget chokolade, en banan eller en müslibar. Whatever. Så længe du har et eller andet at overleve på, når du sidder og tripper med to lektioner tilbage. 7. Jeg har altid et magasin med i min taske også. Det er måske en smule atypisk, men det er faktisk rigtig fedt når man keder røven ud af bukserne, at kunne bladre lidt i under bordet – eller bare i pausen.

Jeg håber i kunne bruge det til noget – glædelig mandag!

1

  • Kirstine

    Rigtig gode råd! Vil helt klart bruge den med ista-bordet en del mere, siden jeg altid har et rodet bord, haha!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

unpolished - odalisque magazine