en pæn instagram er dyr

blues

blåpictures by Patrick Pankalla – bypankalla.com

Det er længe siden i har fået et outfit og det er rigtig længe siden, at I har fået en kollage med så mange billeder. Patrick er bare simpelthen så dygtig, at jeg har svært ved at vælge! Jeg vil gerne lige starte ud med at takke og bukke og neje, for den store respons jeg modtog på forrige indlæg. Er glad for jeg ikke er alene om mine holdninger.

Herefter tilbage til mit outfit. For et par måneder siden spurgte den kære Marie fra Vildekaniner.dk mig, om ikke jeg kunne tænke mig et par sneakers. Hun var nemlig blevet udvalgt som ambassadør for Hummel’s nye sko Marathonas og kunne i den anledning vælge et par stykker, som skulle have de her sko. Jeg var meget begejstret og valgte dem i blå! – dog findes de også i 3 andre varianter. Her forleden modtog jeg dem så og er nu, om muligt, endnu mere begejstret. Udover de er sindssygt lækre udseendesmæssigt – der er en form for 80’er vibe over dem – er de også mega fede at gå rundt i. De er simpelthen latterligt behagelige og jeg kunne sagtens vandre hele vejen til Usbekistan i dem. Men ak og ve, jeg modtog skoene og pludseligt slog det mig, at jeg jo slet ikke har noget blåt tøj. Det går jo ikke på nogen måde når man er iført blå sneakers (der forresten lander i butikkerne d. 11. Februar). Så jeg hoppede frisk og frejdigt i Magasin hvor jeg – ups og hov – kom til at købe den her smukke kjole fra Mads Nørgaard. Den var på 70% hvilket altid, altid, altid er en god undskyldning. Pelsen jeg har iført mig på ovenstående billeder er min mors. Den er fra mærket Sign og jeg ved ikke så meget andet om den, end at hun 100% har fundet den på udsalg og at den er virkelig rar at have på. Sidst men så absolut ikke mindste, kommer vi til min nye taske. Åh, januar-udsalg dræber mig. Skønheden er lavet af strudseskind og er fra Savannah Wild. Den var desuden fundet på 70% i Gossip. Jeg er super glad for den og jeg mabhlede virkelig en praktisk, lille crossover som den.

Hvad synes I om mit outfit? Og de blå sneaks?

6

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

en pæn instagram er dyr