Who am I?

Who am I?

Så er dette mesterværk af en blog oprettet, så jeg tænker lidt at en kort introduktion må være på sin plads. Jeg laver bare en lille akavet tekst så det er overstået og jeg kan komme igang med at blogge rigtigt.
Mit navn Emma Matell. Udover at gå på en lille privatskole i København, er jeg i min fritid fotograf for Trineswardrobe.dk, Metro Xpress, Anywear og Soundvenue. Jeg drømmer om at blive modefotograf some day og derfor bruger jeg også rigtig meget af min tid på at planlægge såkaldte testshoots for forskellige modelbureauer, når deres nye modeller skal have billeder til deres portfolie.
Jeg bor med mine forældre i midten af Indre København, i det lækreste shoppingområde. Det gør det simpelthen umuligt for mig ikke at gøre livet til én, stor shoppingtur. Jeg har dog ikke det store budget på min fotograf løn men jeg synes jeg gør hvad jeg kan, for at blande lækre tidsløse styles med highstreet. Især har jeg en svaghed for mærker som Wood Wood, Designers Remix og Stine Goya.
Min stil er svær at beskrive. Rigtig, rigtig svær endda. Jeg bliver inspireret af en masse forskellige stilarter og prøver at have en alsidig garderobe. Dog er jeg rigtig glad for at lave ‘tematiserede’ gennemførte outfits. Det betyder at man ikke kan forvente ét bestemt kendetegn. For mig er mode at klæde sig ud og samtidigt føle sig godt tilpas i sit tøj. Jeg klæder mig simpelthen efter hvem jeg har lyst til at være på dagen. Det ér måske i virkeligheden mit kendetegn.
Min inspiration kommer fra alt fra karakteristiske film, dygtige bloggere eller måske bare en sjov farvekombination jeg spotter.
Jeg håber inderligt at I har lyst til at følge med. Har planer om at udgive alt fra mit seneste fotoshoot til kritiske debatoplæg. Alle med en vis sammenhæng til den modebranche som jeg så gerne vil være en større del af og samtidigt foragter en smule.

Det skal nok blive spændende!

Soundvenue

9

  • Du lyder rigtig spændende 🙂 glæder mig til at se mere fra dig x

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Mørk

    Wiiii Emma 🙂 Tillykke med bloggen! Så blev den en realitet. Spændende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Du lyder som en virkelig spændende person. Kan allerede nu sige at jeg tilføjer dig til min mentale liste over blogs jeg besøger, når jeg går på min daglige læserunde – keep up the good work 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trice

    Du virker virkelig sød og interessant – hurra! Jeg opfatter også tøj som en slags udklædning, et udtryk der kan skifte fra dag til dag. Jeg tillægger små historier til mit tøj, lader mig rive med af den sindstemning som tøjet repræsenterer, og omvendt, lade tøjet repræsentere min egen sindsstemning. Jeg har også selv startet min egen blog, med fokus på street style i Aarhus, og det kan være jeg kan fange nogle gode tips fra din side. Jeg ønsker i hvert fald alt det bedste for dig og din blog 🙂
    De bedste hilsner Trice

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Matell

      Tusinde tak for din søde kommentar! Fedt at du har det på samme måde vedr. tøjvalg. Din blog lyder rigtig spændende!

      god aften!
      xx

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hold da op. Kæreste Sillewho har lige linket til din blog på sin Facebook. Og jeg er da faldet pladask for din opstilling, udtryk, billeder og personlige vinkling på blogning.
    Du virker så professionel – og jeg havde ALDRIG gættet på, at du var en forholdsvis “ny” blogger.

    Glæder mig til at se meget mere til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Who am I?