the londonish

Lørdag ankom min fader og jeg til London. Vi havde, via anbefaling fra en bekendt, booket os ind på en lille kro, på Portobello Road. Det viste sig, at det ikke var verdens fedeste idé. Virkelig et klamt sted. Så vi måtte sgu flytte hotel og det lykkedes så søndag morgen, hvor vi rykkede over på et lille hyggeligt hotel inde omkring Victoria Station. Her er vi nu og det er såmænd ganske fint. Lørdag aften spiste vi på en super lækker tapas-restaurant på Portobello Road der hed Pinx. Anbefalelsesværdigt hvis du nu skulle bevæge dig ud på de kanter. Efter vi flyttede søndag morgen, begyndte vi så ellers at trampe byen tynd. Det er latterligt, så stor den her by er. Jeg har det som om, jeg er en pige fra en lille provins der er kommet til storbyen. Mit hovede bliver helt fladmast af alle de indtryk, til trods for, at jeg har været her før. Vi startede ud med at vandre hele vejen til Harrods, der i går åbnede op for deres juledekoration. Jeg har aldrig været der før, så det var noget af en oplevelse. Næsten tre timer, spenderede jeg derinde. De har jo alle de vildeste designere og det får nærmest Magasin i København, til at ligne et mindre supermarkede. Juleudsmykningen i vinduerne var da forresten designet af diverse legender såsom Alexander McQueen. Stille og roligt. Efter det, ramte vi Harvey Nichols som også er et helt sindssygt vildt varehus. Der var ikke det couturemærke som de ikke havde og det var svært at finde noget tøj derinde til under 5000 kr. Blandt andet har de The Row af vores alles barndomsikoner Olson-tvillingerne. En helt basic sort rullekrave derfra koster snildt 7500 kr. Så det er jo super fint og billigt, på ingen måde overpris. Ej men altså – jovist, det er da lækkert og havde det kostet måske en 1/10 del af hvad det gør, havde jeg også købt det, men det er kraftedme en latterlig pris. Ligegyldigt om det var lavet af det pureste guld, er det så meget overpris at man skal være pænt, fucking rig, for at få råd til det. Ja, jeg bliver lidt aggressiv her, for der må da være en grænse for galskaben.

Efter en del timers tøj-gluggeri og en lettere utilfreds far, besluttede vi at tage os en lille lur hjemme på hotellet. Så det skete og efter det, tog vi så på opdagelse i Chinatown. Det tog noget tid at komme derhen, men det var godt nok sindssygt da vi endelig fandt det. Pludseligt var vi bare i Kina. Bum. Hver femte meter hang der Peking-ænder og glinsede og alt det krydrede mad, kunne tydligt duftes i gaderne. Efter vi havde vandret rundt i et par timer, var vi til sidst så sultne at vi spiste os en klam lille forret på McDonalds. 3 nuggets hver – fy for satan. Ikke en kulinarisk oplevelse der har sat positive spor i mig. Vi endte med at spise burger og retfærdiggjorde det ved, at det jo var søndag og at vi alligevel havde trasket en del kilometer. I dag starter min workshop og jeg glæder mig så mega meget. Lover at opdatere jer i morgen aften om, hvad vi har foretaget os.